Detaljerne i kickstarten vil først kunne ses, når finansloven for 2012 bliver fremlagt.
Det mest omkostningsfulde punkt i regeringens plan er investeringer i grøn teknologi, der får en indsprøjtning på næsten syv milliarder kroner. Der skal blandt andet investeres i kystnære vindmøller, omstilling til biomasse, biogasanlæg og energibesparelser.
De mange penge skal bruges i 2012 og 2013, og den overordnede fordeling af investeringerne er på plads:
- Investeringer i grøn teknologi for 6,75 mia. kr.
- Investeringer i skoler og daginstitutioner for 3,75 mia. kr.
- Renovering af almene boliger for 3,75 mia. kr.
- Investeringer i sygehuse for 1,75 mia. kr.
- Investeringer i veje og jernbaner for 750 mio. kr.
- Investeringer i betalingsringsanlæg for 750 mio. kr.
Læs mere på DR.dk

